onsdag den 22. februar 2017

Arkitektur

Disse lodrette linjer ved indgangen gør det symmetrisk og gør det statisk.

Her er ortogonaler som fører ud i et forsvindingspunkt. Det er båder listerne, lamperne osv. 

fredag den 2. december 2016


Ørnens ret af Asger Jorn
Formanalyse
Ørnens Ret, Asger Jorn, 1951, 74,5X60

Vi er meget enige med beskrivelsen af billedet. Herunder
  • der er en stor fuglelignende figur centralt i billedet
  • Ørnen har øjne og tænder i alle retninger, som viser at den er klar til at bide fra sig.
  • Til venstre for ørnen ses en hvid kranie lignende figur.
  • Ørnen har klør forneden, hvor der er en rød blodig masse.
  • Helt til venstre i billedet er en figur som minder om en kat.  



Farver:
Figurens hovedfarver er sort, dog er der også andre farver blot blå, grøn og rød. Særligt den blodrøde farve i billedets bund springer i øjnene. Farverne er ikke helt afgrænsede, grundet malestilen, da de er malet med store hurtige penselstrøg oven i hinanden.

Bevægelse: Billedets malestil skaber en voldsom uro og meget bevægelse i billedet. Vores blik som beskuer føres i kraft af penselstrøgene op og ned ad figuren og rundt mellem kløerne og de store munde.  

Betydningsanalyse
Asger Jorn mener at Ørnens ret er et udtryk for både angst og aggression. Det mener vi også, da vi kan se at “ørnen” som er den der fylder mest i billedet ligesom holder øje med alt omkring sig og viser tænder til alle retninger, som lidt signalere noget frygtindgydende. I billedet ses også et kranie og en kattelignende dyr som følger “ørnen” på sin vej. Kraniet kan symbolisere døden og katten er ofte forbundet med noget dæmonisk og magisk. Man kan også se at “ørnen´s” klør ligesom holder fast i noget rød og blåligt under sig, det kan være tegn på yngel eller penge som Asger Jorn også selv mener. Dog kunne det også ligne at han prøver at passe på det, altså det kunne være hans familie eller andet der var meget værdifuldt for ham.
Asger Jorn har nok valgt en ørn da den ofte forbindes med noget majestætisk og magt, som godt kunne afspejle ham selv eller den måde han gerne ville have andre skulle opfatte ham.


torsdag den 24. november 2016

Mal et spontant abstrakt værk.

I denne proces, kom værdierne til os mens vi malte det abstrakte billede. Ligesom det gjorde ved de spontant abstrakte malere. En kendt gruppe af disse er COBRA, som bestod af malere fra (COpenhagen,BRussels,Amsterdam). I vores maleri prøver vi at opnå en følelse, af en der næsten bliver "kvalt" af forpligtelser og normer. Hun er kommet på et "sidespor"(vejen) hvor hendes normale rammer er langt væk(husene) Hun har tingene til at ligge tungt over hovedet(bjergene). De små mennesker i højre hjørne har ild i øjnen og brænder hende op, hvilket er grunden til hendes smeltende udtryk.

Impressionisme 



Det oprindelige billede.




Mit impressionistiske billede. Som man kan se flyder farverne lidt ind i hinanden. Som busken hvor de grønne og orange nuancer blander sig.
De impressionistiske kendetegn:
- Især franske maler - Stilen er skitseagtig, grundet man maler så hurtigt - Der er ikke nogen konturstreg, da motivet bliver opløst - Indtryk af lys og farver - Små penselstrøg - Bruger komplementær farver sammen – gør at billedet bliver meget intenst. - De maler i det fri





torsdag den 3. november 2016

Analyse af Monets maleri Høstakke
·       Hvilke farver er brugt?
Jordfarver, varme farver, lidt kolde farver(blå)
·       Hvordan er der skabt lys og skygge? Hvilke farver har lyset og skyggerne i hans billede?
Det gule på himlen er en ekstern lyskilde(man kan ikke se den). Den kommer fra det øverste højre hjørne. Høstakken lægger en slagskygge på jorden foran. Slagskyggens farver er grønne og blålige(kolde farver). Derudover lægger høstakken også egenskygge på sig selv, de steder hvor der er brugt mørkere farver.
·       Hvordan har han benyttet farverne til at skabe rum i billederne? Overvej i denne forbindelse, hvordan farverne i og bag ved høstakken virker på hinanden.
Farverne i baggrunden til venstre er blålige(kolde) hvilket gør at de trækker tilbage. Og høstakkens varme farver trækker frem, hvilket skaber rum. Dvs. kolde og varme kontraster skaber rum.
Overlapning skaber også rum.
·       Zoom ind på billedet: Hvad kendetegner Monets penselstrøg? Beskriv længde, former, mængde af maling.
Korte penselstrøg, med mange lag for at skabe intense farver. Meget buede penselstrøg, ingen lige streger.
·       Hvilket (stemnings)indtryk får man af naturen i Monets høstak-billede?
De rødlige farver skaber en stemning af varme følelser, penselstrøgene giver også en stemning af vind. Solnedgang pga. farver.
·       Følg linket og undersøg, hvordan er dine impressionistiske fotografier anderledes ift. Monets landskabsmalerier: https://en.wikipedia.org/wiki/Haystacks_(Monet_series)
Mine billeder er ikke på tværs af årstider. Farverne spiller en større rolle i monets billeder, end vores fotografier. Vores er skarpe billeder, hvor hans er lidt mere overlappende og penselstrøg.
 

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Claude_Monet_-_Graystaks_I.JPG/1024px-Claude_Monet_-_Graystaks_I.JPGHøstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

tirsdag den 25. oktober 2016

Dette maleri er malet i national romantikken, som gik ud på at fremstille fædrelandet så flot og idyllisk som muligt. 

Overblik over kunsthistorien

Før 1600-tallet 
1600-tallet 
Romantikken 1800-tallet 
Realismen 
Impressionismen 
Post-IMP 1880-1905 
  • Giotto 
  •  Før 1600-tallet kunne landskabet bruges som baggrund og ikke som motiv.   
  • Meget religiøst da kirken bestilte mange malerier. 
  • Renæssancen(1400-1500)  
  • Goyen 
  • efter 1600-tallet kunne landskabet bruges som motiv. 
  
  • Noget større bag ved den jordiske virkelighed(idealisme) 
  • Splittelse mellem det guddommelige og jordiske 
  • Forskønnelse (national romantikken) gør det flottere end det er.  
  • Man prøver at gøre maleriet så realistisk som muligt og kunstneren påvirker ikke billedet.     
  • Optaget af lyset. 
  •  Malede billederne færdige i naturen. (sløret) 
  • Malede øjeblikke. 
  
  •  Betegnelse for de forskellige stilarter, som fulgte efter impressionismen. Tog hovedpunkt i Frankrig.