fredag den 2. december 2016


Ørnens ret af Asger Jorn
Formanalyse
Ørnens Ret, Asger Jorn, 1951, 74,5X60

Vi er meget enige med beskrivelsen af billedet. Herunder
  • der er en stor fuglelignende figur centralt i billedet
  • Ørnen har øjne og tænder i alle retninger, som viser at den er klar til at bide fra sig.
  • Til venstre for ørnen ses en hvid kranie lignende figur.
  • Ørnen har klør forneden, hvor der er en rød blodig masse.
  • Helt til venstre i billedet er en figur som minder om en kat.  



Farver:
Figurens hovedfarver er sort, dog er der også andre farver blot blå, grøn og rød. Særligt den blodrøde farve i billedets bund springer i øjnene. Farverne er ikke helt afgrænsede, grundet malestilen, da de er malet med store hurtige penselstrøg oven i hinanden.

Bevægelse: Billedets malestil skaber en voldsom uro og meget bevægelse i billedet. Vores blik som beskuer føres i kraft af penselstrøgene op og ned ad figuren og rundt mellem kløerne og de store munde.  

Betydningsanalyse
Asger Jorn mener at Ørnens ret er et udtryk for både angst og aggression. Det mener vi også, da vi kan se at “ørnen” som er den der fylder mest i billedet ligesom holder øje med alt omkring sig og viser tænder til alle retninger, som lidt signalere noget frygtindgydende. I billedet ses også et kranie og en kattelignende dyr som følger “ørnen” på sin vej. Kraniet kan symbolisere døden og katten er ofte forbundet med noget dæmonisk og magisk. Man kan også se at “ørnen´s” klør ligesom holder fast i noget rød og blåligt under sig, det kan være tegn på yngel eller penge som Asger Jorn også selv mener. Dog kunne det også ligne at han prøver at passe på det, altså det kunne være hans familie eller andet der var meget værdifuldt for ham.
Asger Jorn har nok valgt en ørn da den ofte forbindes med noget majestætisk og magt, som godt kunne afspejle ham selv eller den måde han gerne ville have andre skulle opfatte ham.


torsdag den 24. november 2016

Mal et spontant abstrakt værk.

I denne proces, kom værdierne til os mens vi malte det abstrakte billede. Ligesom det gjorde ved de spontant abstrakte malere. En kendt gruppe af disse er COBRA, som bestod af malere fra (COpenhagen,BRussels,Amsterdam). I vores maleri prøver vi at opnå en følelse, af en der næsten bliver "kvalt" af forpligtelser og normer. Hun er kommet på et "sidespor"(vejen) hvor hendes normale rammer er langt væk(husene) Hun har tingene til at ligge tungt over hovedet(bjergene). De små mennesker i højre hjørne har ild i øjnen og brænder hende op, hvilket er grunden til hendes smeltende udtryk.

Impressionisme 



Det oprindelige billede.




Mit impressionistiske billede. Som man kan se flyder farverne lidt ind i hinanden. Som busken hvor de grønne og orange nuancer blander sig.
De impressionistiske kendetegn:
- Især franske maler - Stilen er skitseagtig, grundet man maler så hurtigt - Der er ikke nogen konturstreg, da motivet bliver opløst - Indtryk af lys og farver - Små penselstrøg - Bruger komplementær farver sammen – gør at billedet bliver meget intenst. - De maler i det fri





torsdag den 3. november 2016

Analyse af Monets maleri Høstakke
·       Hvilke farver er brugt?
Jordfarver, varme farver, lidt kolde farver(blå)
·       Hvordan er der skabt lys og skygge? Hvilke farver har lyset og skyggerne i hans billede?
Det gule på himlen er en ekstern lyskilde(man kan ikke se den). Den kommer fra det øverste højre hjørne. Høstakken lægger en slagskygge på jorden foran. Slagskyggens farver er grønne og blålige(kolde farver). Derudover lægger høstakken også egenskygge på sig selv, de steder hvor der er brugt mørkere farver.
·       Hvordan har han benyttet farverne til at skabe rum i billederne? Overvej i denne forbindelse, hvordan farverne i og bag ved høstakken virker på hinanden.
Farverne i baggrunden til venstre er blålige(kolde) hvilket gør at de trækker tilbage. Og høstakkens varme farver trækker frem, hvilket skaber rum. Dvs. kolde og varme kontraster skaber rum.
Overlapning skaber også rum.
·       Zoom ind på billedet: Hvad kendetegner Monets penselstrøg? Beskriv længde, former, mængde af maling.
Korte penselstrøg, med mange lag for at skabe intense farver. Meget buede penselstrøg, ingen lige streger.
·       Hvilket (stemnings)indtryk får man af naturen i Monets høstak-billede?
De rødlige farver skaber en stemning af varme følelser, penselstrøgene giver også en stemning af vind. Solnedgang pga. farver.
·       Følg linket og undersøg, hvordan er dine impressionistiske fotografier anderledes ift. Monets landskabsmalerier: https://en.wikipedia.org/wiki/Haystacks_(Monet_series)
Mine billeder er ikke på tværs af årstider. Farverne spiller en større rolle i monets billeder, end vores fotografier. Vores er skarpe billeder, hvor hans er lidt mere overlappende og penselstrøg.
 

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Claude_Monet_-_Graystaks_I.JPG/1024px-Claude_Monet_-_Graystaks_I.JPGHøstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

tirsdag den 25. oktober 2016

Dette maleri er malet i national romantikken, som gik ud på at fremstille fædrelandet så flot og idyllisk som muligt. 

Overblik over kunsthistorien

Før 1600-tallet 
1600-tallet 
Romantikken 1800-tallet 
Realismen 
Impressionismen 
Post-IMP 1880-1905 
  • Giotto 
  •  Før 1600-tallet kunne landskabet bruges som baggrund og ikke som motiv.   
  • Meget religiøst da kirken bestilte mange malerier. 
  • Renæssancen(1400-1500)  
  • Goyen 
  • efter 1600-tallet kunne landskabet bruges som motiv. 
  
  • Noget større bag ved den jordiske virkelighed(idealisme) 
  • Splittelse mellem det guddommelige og jordiske 
  • Forskønnelse (national romantikken) gør det flottere end det er.  
  • Man prøver at gøre maleriet så realistisk som muligt og kunstneren påvirker ikke billedet.     
  • Optaget af lyset. 
  •  Malede billederne færdige i naturen. (sløret) 
  • Malede øjeblikke. 
  
  •  Betegnelse for de forskellige stilarter, som fulgte efter impressionismen. Tog hovedpunkt i Frankrig.  

torsdag den 13. oktober 2016

Billedanalyse 



Billedfomalia: “Venus fødsel”, Botticelli, 1468
Materiale: Tempera
Mål: 1,72 m x 2,78 m
italiensk kunstmuseum i Firenze


Maleriet er malet af den italienske maler Bottiecelli, det gengiver den græsk-romerske myte om Venus fødsel.


Formanalyse:

Farver
Billedet af præget af mange forskellige farver.
Primærfarverne blå og rød optræder som klæder i billedet, det er en kulørpalet dvs. Rene farver. Men billedet har flest jordfarver, altså brækkede farver. Der optræder forskellige grønlige og blålige brækkede farver, huden, håret og muslingen er præget af brækkede nuancer af gule farver.

Der er en lys/mørk kontrast mellem skoven, den mørke del af havet og de lyse sårbare personer.
Der er en kold/varm kontrast mellem det røde klæde i højre side, og det blå manden bærer i venstre side.
Der er også en komplementærkontrast mellem det røde klæde og den grønne skov.
Der er også kvalitetskontrast melllem den røde/blå rene farve og de brækkede jordfarver.
Der indgår en kvantitetskontrast mellem de rene primærfarver og de brækkede jordfaver, idet jordfarverne fylder meget i billedet.

Farvesymbolik
Den gyldne farve symboliserer uskyldighed og fødsel.
Den røde farve symboliserer kraft, varme, kærlighed, styrke
Den blå farve symboliserer fred, himmel.







Lys og skygge:
Der ses tydelig to forskellige slags lys i billedet. Vi har den almindelige slags lys fra solen, som ses fra højre side. Det kan ses ved muslingeskallen hvor der falder slagskygge til venstre for den, altså den er naturligt lys fra solen. Mens det guddommelig lys falder fra både i højre og venstre side. Det ses tydelig i venstre side, da der ses let lys. Sammen med det lete lys ses to mennesker som flyver, som igen symboliser at de er guddommelige. I højre side ses igen en kvinde der flyver let hen over jorden, og man kan ane en smule guddommelig lys, som også ses i venstre side af billedet.
Der bliver også dannet egenskygge ved muslinge og alle de andre “døde objekter” mens der ikke bliver dannet skygge fra nogen af menneskerne, som symbolisere at de alle er guddommelige, og bevæger sig mellem himmel og jorden. Som kan understøtte vores pointe
om at billedet symbolisere genfødsel, da genfødsels ikke er noget menneskeligt, men guddommeligt.

Komposition:
Billedet er ligesom en historie, man læser det fra venstre til højre. Venus er den romerske kærligheds gudinde. Hun bliver blæst ind mod kysten af vindguden vestenvinden og her bliver hun modtaget af forårsgudinden, som står klar med en kåbe til Venus.
Trekantsopbygning
Vi mener at dette billede har en trekantskomposition, fordi man kan tegne en let trekant i billedet som især omkranser Venus, og de tre andre personer som lægger sig op af siderne på trekanten. Det er dog tydeligt at det er Venus der er centreret og som hele billedet handler om. Der er ikke brugt det gyldne snit, da Venus er centreret i midten af billedet.
Trekantsopbygningen kan både symbolisere noget guddommeligt (Venus er en græsk gudinde), Men når trekanten vender med bunden nedad symboliserer det også noget stabilt.
Linjer
Det er et dynamisk billede, da det indeholder en del diagonale linjer ved menneskerne omkring Venus.
Symbolik
Der er blomster omkring manden, hvilket symboliserer frugtbarhed (fødsel) Muslingen symboliserer genfødsel, hvilket stemmer overens med historien om Venus’ fødsel.

Rum:
Der er repoussoir i billedet, fordi de 4 figurer er anbragt i forgrunden. Det kan man se ved at figurerene er større end tingene i baggrunden, altså det skaber afstand til baggrunden. Figurerne giver en fornemmelse af at der er rum og dybde i billedet. Det skaber også repoussoir at muslingen er så stor fordi det skaber afstand til baggrunden og gør at man lægger mærke til muslingen. Farverne i billedet skaber også rum, fordi at baggrunden med havet og himlen er gråblå og kolde, og der er nogle varme farver ved figurerene i forgrunden, som kvindernes hår og det klæde som damen til højre står med. Det skaber også dybde, fordi varme farver trænger frem i billedet og kolde farver opleves som længere væk fra beskueren. Der skaber også rum og dybde at kvinden til højre står foran træerne, altså hun overlapper træet.
Betydningsanalyse:
Titlen og værket hænger meget godt sammen, idet billedet illustrerer myten om Venus fødsel.

Billedet fortæller en historie baseret på den tilhørende myte.
Mennesket med det blå symboliserer vestenvinden, der blæser venus (i muslingeskallen) hen mod en gudinde, der modtager Venus med en kåbe.

Det at Venus er nøgen skaber provokation til kirken og religion, selvom renæssancen var tiden, hvor dette syn udviklede sig.


Socialanalyse:
Billedet passer godt til tiden, idet renæssance betyder genfødsel. Muslingeskallen symboliserer genfødsel, altså Venus genfødsel er illustreret i billedet. Det guddommelige i maleriet understøtter også vores pointe om temaet er genfødsel, da genfødsel må betegnes som noget guddommeligt.


Farvemosaik


Kontrasten herunder er en kold><varm kontrast. de blå farver er kolde, de rødlige farver er varme. De kolde farver trækker tilbage i billedet, og de varme trækker frem hvilket skaber rum.



Det midterste billede viser en kvantitetskontrast, fordi der er meget gul i forhold til grøn.

Dette billede viser mørk><lys kontrast. Rød er en meget mørk farve og ligger i nederst til højre af farvecirklen, og den gule/grønne farve er lys og ligger øverst til venstre i farvecirklen. 

Denne kontrast er en komplementærkontrast, fordi lilla og grøn er modstående farver i Ittens farvecirkel. 

 Dette billede viser en klassisk treklang med primærfarverne blå, gul og rød.

Det nederste billede viser en kvalitetskontrast, idet gul er den rene farve, og lilla er de brækkede og blandede farver

tirsdag den 20. september 2016



Clair obscur øvelse

Clair obscur går ud på at der er stor kontrast mellem lys og skygge. I mit værk kommer den eksterne lyskilde fra venstre nedre hjørne. Man kan se både slagskygge og egenskygge i billedet.

mandag den 12. september 2016





Lys og skygge

Som man kan se har denne tegning både egenskygge(på selve papirets overflade) og slagskygge(den skygge som papiret lavet på jorden) lyskilden kommer fra øvre venstre hjørne, som kan ses på den måde skyggerne former sig på. 

Perspektivtegning



I denne perspektivtegning har jeg siddet midt for gangen og tegnet så alle linje fører til forsvindingspunktet. Jeg har ikke tegnet størrelsesforholdet ud fra hvad jeg ved, men ud fra hvad jeg kunne se(så tingene langt væk er mindre end det tæt på).

mandag den 5. september 2016

Rumskabende virkemidler


Eksemplerne på repoussoir i dette billede er at planten i forgrunden er stor i forhold til menneskerne i baggrunden hvilket skaber dybde. Derudover er der fokuseret på planten, hvor menneskerne er mere sløret. Planten overlapper også Frederik hvilket skaber rum. 

tirsdag den 23. august 2016




Vi arbejder stadig med statiske og dynamiske billeder

Her har jeg lavet et statisk billede.
det kan man bl.a. se på de vandrette og lodrette linjer på collagen. Derudover er placeringen af cirklerne med til at gøre collagen statisk, da de skaber symmetri i billedet.

dette billede er dynamisk pga. de mange forskellige diagonale linjer, som peger i alle retninger,

torsdag den 18. august 2016


Komposition

Vi arbejder med kompositionen i et billede


Først har vi et dynamisk billede. Billedet har diagonale linjer, derudover er der en skæv trekant, som bliver skabt med benene.


I dette eksempel har vi et statisk billede. Der er både vandrette og lodrette linjer ved basketkurven, derudover skaber Sofie en lodret linje med hendes krop. Der er også selve kurven, som skaber en cirkel over Sofies hoved, som kan symbolisere guddommelighed, da den ligner en glorie.

onsdag den 17. august 2016




 Hej Bloggen!

Denne side vil blive opdateret med kunstindlæg fra min rejse gennem 1.G

Billedformalia

Dette er vores første opgave, hvor vi skulle gå rundt på skolen og finde kunst, hvorefter vi skulle opstille et formalia. Et formalia er hvor man skriver oplysningerne om billedet op. Til dette billede kan det ses under billedet.
Kaspar Bonnén, Uden Titel, 2006, 2x250x800cm, olie på lærred