Billedfomalia: “Venus fødsel”, Botticelli, 1468
italiensk kunstmuseum i Firenze
Maleriet er malet af den italienske maler Bottiecelli, det gengiver den græsk-romerske myte om Venus fødsel.
Formanalyse:
Farver
Billedet af præget af mange forskellige farver.
Primærfarverne blå og rød optræder som klæder i billedet, det er en kulørpalet dvs. Rene farver. Men billedet har flest jordfarver, altså brækkede farver. Der optræder forskellige grønlige og blålige brækkede farver, huden, håret og muslingen er præget af brækkede nuancer af gule farver.
Der er en lys/mørk kontrast mellem skoven, den mørke del af havet og de lyse sårbare personer.
Der er en kold/varm kontrast mellem det røde klæde i højre side, og det blå manden bærer i venstre side.
Der er også en komplementærkontrast mellem det røde klæde og den grønne skov.
Der er også kvalitetskontrast melllem den røde/blå rene farve og de brækkede jordfarver.
Der indgår en kvantitetskontrast mellem de rene primærfarver og de brækkede jordfaver, idet jordfarverne fylder meget i billedet.
Farvesymbolik
Den gyldne farve symboliserer uskyldighed og fødsel.
Den røde farve symboliserer kraft, varme, kærlighed, styrke
Den blå farve symboliserer fred, himmel.
Lys og skygge:
Der ses tydelig to forskellige slags lys i billedet. Vi har den almindelige slags lys fra solen, som ses fra højre side. Det kan ses ved muslingeskallen hvor der falder slagskygge til venstre for den, altså den er naturligt lys fra solen. Mens det guddommelig lys falder fra både i højre og venstre side. Det ses tydelig i venstre side, da der ses let lys. Sammen med det lete lys ses to mennesker som flyver, som igen symboliser at de er guddommelige. I højre side ses igen en kvinde der flyver let hen over jorden, og man kan ane en smule guddommelig lys, som også ses i venstre side af billedet.
Der bliver også dannet egenskygge ved muslinge og alle de andre “døde objekter” mens der ikke bliver dannet skygge fra nogen af menneskerne, som symbolisere at de alle er guddommelige, og bevæger sig mellem himmel og jorden. Som kan understøtte vores pointe
om at billedet symbolisere genfødsel, da genfødsels ikke er noget menneskeligt, men guddommeligt.
Komposition:
Billedet er ligesom en historie, man læser det fra venstre til højre. Venus er den romerske kærligheds gudinde. Hun bliver blæst ind mod kysten af vindguden vestenvinden og her bliver hun modtaget af forårsgudinden, som står klar med en kåbe til Venus.
Trekantsopbygning
Vi mener at dette billede har en trekantskomposition, fordi man kan tegne en let trekant i billedet som især omkranser Venus, og de tre andre personer som lægger sig op af siderne på trekanten. Det er dog tydeligt at det er Venus der er centreret og som hele billedet handler om. Der er ikke brugt det gyldne snit, da Venus er centreret i midten af billedet.
Trekantsopbygningen kan både symbolisere noget guddommeligt (Venus er en græsk gudinde), Men når trekanten vender med bunden nedad symboliserer det også noget stabilt.
Linjer
Det er et dynamisk billede, da det indeholder en del diagonale linjer ved menneskerne omkring Venus.
Symbolik
Der er blomster omkring manden, hvilket symboliserer frugtbarhed (fødsel) Muslingen symboliserer genfødsel, hvilket stemmer overens med historien om Venus’ fødsel.
Rum:
Der er repoussoir i billedet, fordi de 4 figurer er anbragt i forgrunden. Det kan man se ved at figurerene er større end tingene i baggrunden, altså det skaber afstand til baggrunden. Figurerne giver en fornemmelse af at der er rum og dybde i billedet. Det skaber også repoussoir at muslingen er så stor fordi det skaber afstand til baggrunden og gør at man lægger mærke til muslingen. Farverne i billedet skaber også rum, fordi at baggrunden med havet og himlen er gråblå og kolde, og der er nogle varme farver ved figurerene i forgrunden, som kvindernes hår og det klæde som damen til højre står med. Det skaber også dybde, fordi varme farver trænger frem i billedet og kolde farver opleves som længere væk fra beskueren. Der skaber også rum og dybde at kvinden til højre står foran træerne, altså hun overlapper træet.
Betydningsanalyse:
Titlen og værket hænger meget godt sammen, idet billedet illustrerer myten om Venus fødsel.
Billedet fortæller en historie baseret på den tilhørende myte.
Mennesket med det blå symboliserer vestenvinden, der blæser venus (i muslingeskallen) hen mod en gudinde, der modtager Venus med en kåbe.
Det at Venus er nøgen skaber provokation til kirken og religion, selvom renæssancen var tiden, hvor dette syn udviklede sig.
Socialanalyse:
Billedet passer godt til tiden, idet renæssance betyder genfødsel. Muslingeskallen symboliserer genfødsel, altså Venus genfødsel er illustreret i billedet. Det guddommelige i maleriet understøtter også vores pointe om temaet er genfødsel, da genfødsel må betegnes som noget guddommeligt.
